Doughnuts – glutenfri, nemme og lækre…

Efter en sommerferie, hvor vi gang på gang kom forbi Dunkin’ Donuts i forskellige udenlandske byer, blev vi enige om at give doughnuts et glutenfrit forsøg, når vi atter var kommet hjem til lille, kolde Danmark.

How to doughnut?

Men – hvordan er det nu lige at man laver doughnuts?
Efter en søgning på Google, fandt vi ud af, at man kan købe doughnuts-bageforme, doughnuts-maskiner – men formene kunne vi ikke købe i byen – og en doughnut-maskine til 400 kroner var nok lidt skudt over mål (eller også var vi bare lidt nærig). Endnu en tur på på Google gav pote – fandt en almindelig opskrift, som ikke krævede nogen form for specialværktøj – kun noget man kunne stikke dejen ud med.

Ingredienser til glutenfri doughnuts

Du skal bruge:

· 2,5 dl mælk
· 100 g sukker
· 75 g smør
· 25 g gær (har brugt 7 gram Dove Quickyeast tørgær)
· 600 g glutenfrit mel (har brugt rød Finax)
· 1 brev vaniljesukker
· 2 æg
· En smule salt

· Noget at stikke dem ud med (brugte en udstiksform og en kernehus-udstikker)

Fremgangsmåde:

Varm mælken op, så det næsten koger.
Bland sukker, smør, æg, og salt i en stor skål – og hæld den varme mælk over. Rør rundt indtil smørret er smeltet. Lad massen afkøle til cirka håndvarm temperatur. Kom gær (frisk gær smuldres i ) og vaniljesukker i massen og sigt herefter melet i, imens der røres med en håndmikser (eller røremaskine) med dejkroge. Dejen skal blive jævn og smidig.d

Stil dejen til hævning i en times tid.

Kom glutenfrit mel på et bord, lidt i hænderne og på dejen og ælt dejen til en stor kugle. Den må ikke klistre fast, så strø eventuelt ekstra mel, hvis det er nødvendigt. Lad dejen hæve yderligere 15 minutter herefter.

Del dejen i 4 ligestore stykker, tag en kagerulle og rul dejklumperne ud i cirka 1½ cm tykt lag. Stik formen ud med et glas, udstikker eller hvad du nu har. Hullet i midten kan udstikkes med en kernehusudstikker.

Bliv ved, indtil der ikke er mere dej – læg de udstukne dejklumper på en bageplade beklædt med bagepapir. og lad dem hæve yderligere 30 minutter.

Tag en frituregryde (eller almindelig gryde), og hæld godt med olie i den. Varm olien op til cirka 180 grader og læg herefter 2-3 doughnuts i af gangen. Vendes et par gange – bagetiden er cirka (!) 2 – 2½ minut pr. omgang.

De færdigkogte doughnuts lægges på køkkenrulle og køler af. Herefter er det tid til at pynte dem